Farligt fredsønske

Skældsord, opkastbevægelser og ophedede diskussioner flyver mod de krigskritiske demonstranter, som Nagieb Khaja følger. Genstart tager i dag med dokumentaristen til Israel og møder israelere, som er imod krigen i Gaza: Tre skæbner, der har mistet, er blevet kaldt upatriotiske og er blevet mødt med udstødelse. I dem alle tre lever et håb om fredelig sameksistens, men det står de ret alene med. Nu møder Benjamin Netanyahus regering kritik, medlemmer af krigskabinettet forlader det i protest og det samlende kabinet er blevet opløst. Så sker der også et skifte i folkestemningen, eller står de kritiske stemmer fortsat isoleret og alene? Vært. Simon Stefanski.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.